Sådan opbygges en LEI-kode: ISO 17442

Dansk LEI Kode

LEI-systemet (Global Legal Entity Identifier) er designet til, unikt og entydigt, at identificere partnere og enheder i finansielle transaktioner.

Den internationale standardiseringsorganisation ISO 17442-standard, definerer et sæt attributter eller juridiske enhedsreferencedata, der er de vigtigste elementer i identifikationen af en juridisk enhed. Selve LEI-koden er neutral, uden indlejrede efterretninger eller landekoder, der unødigt kan skabe kompleksitet for brugerne.

Der er fire centrale principper der ligger til grund for LEI-koden:

1. Det er en global standard.
2. Der uddeles kun én LEI-kode til hver juridisk enhed.
3. Denne understøttes af høj datakorrekthed, som sikrer en høj kvalitet og pålidelighed af systemet.
4. Det er en offentligt gode, der er gratis til rådighed for alle brugere og som kan bruges i flere sammenhænge.

Når der udstedes en LEI-kode til en juridisk enhed, vil denne blive offentliggjort sammen med de relaterede data om enheden. Dette registreres af den organisation, der har udstedt LEI-koden. Det betyder, at alle data om en given enheds LEI kode, til enhver tid er offentlig tilgængelig hos GLEIF for alle. Det er derfor enormt vigtigt, at man kun bruger GLEIF-godkendte partnere til at udstede sin LEI-kode.

Under ISO 17442-standarden, er der en minimumsgrænse for, hvilke data der skal være gældende:

• Den juridiske enheds officielle navn som er registreret i de officielle registre. F.eks. CVR-registret.
• Den juridiske enheds registrerede adresse.
• Hjemlandet for den juridiske enhed.
• Oversigt over datter- og moderselskaber, samt deres LEI-koder, hvis disse er registrerede.
• Dato for udstedelsen af LEI-koden, dato for den seneste opdatering af enhedens data og dato for udløb af LEI-koden.

Til selve styringen af identifikationen, anvendes et struktureret nummereringssystem. Dette er baseret på kravene i ISO 17442 og er blevet videreudviklet af LEI Regulatory Oversight Committee (LEI ROC), der gennemfører henstillingerne fra Financial Stability Board. Forklaring af koden er som følger:

Tegn 1-4: Bruges til at identificere LOU’en og fungerer samtidig som sikring for at koderne er helt unikke.
Tegn 5-18: Denne del af koden skabes ud fra kravet i ISO 17442 og generes af den tildelende LOU.
Tegn 19-20: To tjekcifre som bekræfter standarden indenfor ISO 17442

You may also like...