Hvad er en LEI kode?

Det er det spørgsmål vi oftest møder, derfor kan det være en fordel for dig, at læse dette afsnit som gerne skulle kunne besvare alle dine spørgsmål om hvad en LEI kode er, om du skal have en LEI-kode, hvordan du får en LEI-kode og hvad du eventuelt skal være opmærksom på inden du bestiller. Vi har valgt at bortvise det faglige sprog, kalde en spade for spade og forklare det på helt almindelig dansk. Skulle der alligevel være noget som du ønsker uddybet, eller hvis du har spørgsmål som ikke bliver besvaret, kan du kontakte os her ved at sende os en besked.

Hvad er en LEI-kode?

LEI står for “Legal Entity identifier”. LEI-kodens formål er at hjælpe myndighederne, samt virksomheder, fonde og foreninger med, at endegyldigt at indentiferce virksomheder i hele verden. I bund og grund handler det om at skabe en større gennemsigtighed af finansielle enheder, derfor er der et globalt LEI-register, hvor alle LEI-koderne vil være offentlig tilgængelige, præcis som vi i Danmark kender det fra CVR-registeret. Dette register findes på GLEIF (Åbner i et nyt vindue) og herfra vil du kunne søge virksomheder frem på baggrund af deres navn, adresse, CVR-nr. mv.

Selve LEI-koden er opbygget af 20 tegn og er af en blanding af både tal og bogstaver. Se eksempel nedenfor:

Forklaring af kodens opbygning

• LOU identifikator: LOU står for “Local Operating Unit” (Lokal drifts enhed) og er dennes ID-nummer.
• Reserverede karakterer: tilfældige fyldnumre
• Enhedsidentifikator: den juridiske enheds ID-nummer
• Verifikation-ID: Det verificeredne ID-nummer

Skal jeg have en LEI kode?

Hvis din virksomhed, forening, fond eller lignende handler med aktier og værdipapirer, eller hvis denne foretager øvrige finansielle transaktioner, skal man pr. 3. januar 2018 have en gyldig LEI-kode for, at kunne fortsætte med sine aktiviteter. Dette er blevet vedtaget ved EU-lov og gælder først og fremmest for alle virksomheder indenfor EU, men også virksomheder udenfor EU, der ønsker at investere eller lave andre finansielle transaktioner indenfor EU.

LEI-koder udstedes kun til juridiske enheder (Virksomheder, fonde, foreninger ol.) Er man en filial eller anden underenhed uden eget CVR-nr., skal man som udgangspunkt benytte sig af moderselskabets LEI-kode.

Eksempel 1: En virksomhed har oprettet et underselskab under samme CVR-nr. som gerne vil hande med værdipapirer, men som ikke har sit eget CVR-nr. Dette underselskab skal således bruge moderselskabets LEI-kode. Har moderselskabet ikke en LEI-kode, skal denne oprettes hertil.

Eksempel 2: En virksomhed fungerer som holdingselskab, der juridisk set ejer flere virksomheder (Datterselskaber). i dette tilfælde vil hvert enkelt selskab have sit eget CVR-nr. og skal derfor have en LEI-kode, hvis kravene for anskaffelsen af en LEI-kode opnås.

Eksempel 3: En enkeltmandsvirksomhed handler med derivater og har en årlig omsætning på 3,2 millioner. derfor er det et krav at selskabet har en LEI-kode. Også selvom mange enkeltmandselskaber ikke skal have en LEI-kode.

Hvornår skal jeg ikke have en LEI-kode?

Som privatperson behøver du ikke få en LEI-kode og i de fleste tilfælde, behøver du heller ikke en LEI-kode hvis din selskabsform er Enkeltmandselskab. Virksomheder der kun har midler  indenfor investeringsfonde, eller som har vætdipapirer i en kapitalfond, behøver heller ikke at have en LEI-kode.

Hvad er et derivat?

Derivater, også kaldt OTC-derivater, er bl.a. en betegnelse for swaplån, renteswap, valuteswap eller en terminsforretning.

Et derivat er et finansielt instrument som værdisættes udfra et underliggende aktiv, f.eks. en aktie. Når man handler med derivater, indgår man i en finasiel kontrakt med en modpart, som oftest er en bank eller en investor. Som ejer har du ikke de samme rettigheder som hvis du købte aktien direkte og du vil heller ikke blive en del af generalforsamlinger ol.

Hvad koster en LEI-kode?

Prisforskellen på danske LEI-koder kan måles i marginaler og ligger typisk på omkring 700,- plus moms for en ny LEI-kode og 600,- plus moms for forlængelse af en LEI-kode. I udlandet kan det gøres lidt billigere, men også væsentlig dyrere – typisk fra 500-1200,-. Oftest er de billigste ikke ligeså skarpe på brugervenlighed og man kommer let i tvivl om hvilken informationer de vil have. Samtidig foregår det hele på engelsk og det kan for nogle være en udfordring at komme igennem ansøgningsprocessen uden hjælp. Derfor anbefaler vi at man altid benytter sig af danske GLEIF-godkendte registreringsagenter, her får du dansk kundeservice, både på mail og over telefonen. Samtdig sørger de også for at alt er som det skal være.

Hvad er en registreringsagent?

Registreringsagenter opererer under LOU’erne og fungerer som et lokalt serviceorgan. Der findes to typer af agenturer; GLEIF-godkendte og ikke-GLEIF-godkendte. Forskellen ligger i at når GLEIF godkender et agentur, så får man et kvalitetsstempel på at man behandler virksomhedernes data fortroligt, at man har en høj valideringskorrekthed, at man har de rette privatlivspolitikker og samtidig er man som virksomhed sikret mod svindel og misbrug af ens data.

Registreringsagenturerne står for at bestille, vedligholde og forny LEI-koder. De klarer alt det praktiske, ordner papirarbejdet og opdaterer din data hvis du f.eks. skifter adresse eller firmanavn. mange har også en support-telefon hvor du kan få hjælp til dine registreringer. Flere steder kan du endda betale forud for op 5 år – her var Global FinReg de første til at tilbyde flerårige pakker eksklusivt for deres kunder.

Hvem er GLEIF?

GLEIF  blev stiftet i 2014 af ‘Financial Stability Board’ og er sat i verden for at støtte implementeringen af LEI globalt. GLEIF bliver supporteret og kontrolleret af den øverste myndighed, ‘Regulatory Oversight Committee’ (ROC), som er repræsentanter  fra offentlige myndigheder fra hele verden. ROC’s opgave er, myndighederne i fællesksab, at sikre sig gennemsigtighed på de finansielle markeder.

GLEIF driver i øvrigt også det globale LEI-index, som er en offentlig database, hvor virksomheder og personer kan lave et opslag blandt alle registrede virksomheder. Dette hjælper virksomhederne med en hurtigere, billigere, samartere og mere pålidelig metode til at vælge samarbejdspartnere på tværs af landegrænser om hvem de skal handle med.

I vedtægterne fremlagt fra og pålagt GLEIF, er det bestemt at organisationen er non-profit og uden kommercielle og politiske interesser.